Travle mennesker har tid til mere - og det skriver jeg gerne under på.

Tornodo-Tove her har på under tre timer gjort hele hytte ren, ribbet flere Syrentræer til top-luxus-nice buketter indside, talt med kommende chef i Kosovo, syet et par bukser, der var skredet lige i rø…, pakket papirer og en kvart kuffert, spist morgenmad, vasket kartofler og blandet en is, installeret skype på PC OG raset over Tysk Konsulent Firma, som 32 timer før fly-afgang sender mother-fucker kontrakt og stadigvæk skaber sig over nogle transportomkostninger = læs; ikke vil give mig det dagsbeløb, der kan få opgaven til at lykkes i forhold til transport og uforudsigelighed.

Sidstnævnte skriver jeg til gengæld ikke under på - før kontrakten er redigeret.

Mama Mia

Da jeg var en fattig studerende kom jeg ind i en helveds-forbrugs-livlinje-misbrugs-forhold til mit MasterCard. MC trak et lille beløb hver måned MED renter - jeg trak næsten det samme beløb. Skruen uden ende - hovedløst og kun anbefalet af banker.

Nå - for at gøre en lang historie kort - så har jeg ikke brugt det kort i årevis. Godt nok tog det en rum tid, at betale 15.000 kr af med kun 600 kr. om måneden - men for to år siden var den ged barberet. Troede jeg.

Jeg havde glemt alt. MasterCard - som jo altså administreres af Hade-Bank Nr. 1; Danske Bank - havde ikke glemt noget. De sender - Gud Døde Mig et nyt kort. Og siden har jeg troligt fået et månedligt kontokort, med rentetilskrivning, rykkergebyer, kortgebyr og hvad har vi.

Jeg laver en mellemting mellem en struds, en knudemand og en rejekælling - og ignorerer konvolutterne. Indtil beløbet nærmer sig de 1000 kroner. Ren farce. Jeg har ikke hævet så meget som til et frimærke og de (Peter Strarups lakajer)  insisterer nu på 10. måned at blive ved. En strategi man i alt fald ikke ser andre steder.

Jeg skriver et brev i sådan en blandede stilart; lidt glad kommunikativ humanisme i blandet frække økonomiske og juridiske termer og beder dem om øjeblikkeligt at glemme alt om mig og måske endda give noget afslag på den gæld, da beløbet jo er et fantombeløb der kun findes i deres system.

Ha ha - så får jeg en ny faktura hvor de nulstiller hele lortet - altså på den der kontomåde. Det eneste der kommunikeres med ord lyder således; “Ingen betaling, minimumsbeløbet for opkrævning er ikke oversteget”. Se det kalder jeg en god nyhed - indrømmet en rigtig god nyhed, men tænker alligevel;

• “Minimumsbeløbet er ikke oversteget“; er det nu man skal ærgre sig over ikke at have købt sko for 990 kroner - og dernæst lukket kontoen øjeblikkeligt?

Overgangen mellem 80erne og 90erne var en skøn, løssluppen og kærkommen tid. Farvel til skulderpuder og stålpermantet hår, Berlinmuren stod ikke længere, håbet var lysegrønt, fattig-firserne var over, moden var god og lige rundt om hjørnet lå sommeren 1992 hvor Danmark kunne spille fodbold så det baskede. USSR var tæt på en opløsning og krigen i Jugoslavien brød ud og trak blodige spor i årevis.

Jeg husker det ikke som var det i går - for det  ER meget lang tid siden. Meget er sket. Altså ude i den virkelige verden, i Danmark og mit liv.

Lige indtil jeg fik mit “NYE INTERNATIONALE KØREKORT” - uhu hvor tjekket, hvor kosmospolitisk - hvor udstationeret-agtigt. TRO OM IGEN

Mit “NYE INTERNATIONALE KØREKORT” er et hæfte med et 50er design. På side to står en fortegenelse over de lande hvor kørekortet er gyldigt i - lande som har tilsluttet sig konventionen angående international færdsel af 19. september 1949 - og således er kørekortet OGSÅ gyldigt i;

• Brazzaville (Congo)
• Den Hellige Stol (Sic)
• Jugoslavien
• Sovjetunionen
• Republikken Sydvietnam

Er det her jeg skal regne med at Kosovo sådan lige falder ind under Jugoslavien. Eller skal jeg bare tænde op med Retro-hæftet??

Dagens lektie er som følger;

• Action såsnart tanken indfinder sig - og glem alt om at udsætte til i morgen, hvad du kan gøre i dag.

I dag skal det være; nyt kørekort. Det er forsvundet under mystiske omstændigheder - og tanken om dette her nye kørekort har slumret lunt i svinget i hele 14 dage - mistake number one (fordi det offentlige apparat ikke kan lave et normalt kørekort og et internationalt kørekort i et hug. Hold kæft, vi kan sende folk til månen - nå lad det ligge!)

Afsted til nærmeste by med Borgerservice og en fotograf - som kraftstejleme holder lukket om onsdagen - altså fotograf - mistake number two (fordi jeg siden i mandags vidste at nu var det nu).

Kører derfor 20 km for at få taget et foto i sådan en automat - og kører 20 km tilbage til by med Borgerservice og fotografer der holder lukket om onsdagen, suser ind på Rådhuset og får at vide, at det foto ikke går an.

Dør lige en anelse indvendig og holder et kort foredrag for Damen om 40 km og nedskalering af foto. Det virkede til gengæld og nyt kørerkort er nu i proces.

Nå, men hvor om alting er har jeg i dag klodset bremsen i det vilde overspringshandlingsrytteri. Nu forkortes distancen fra tanke til handling. Det som alle bogholdere og sådan gæve drengefodboldtrænere altid har vidst - nemlig “udsæt ikke i morgen hvad du kan gøre i dag”.

Men det er ikke det samme som at jeg begynder at gå med perlekæde

Normaleweize har jeg slået mine folder på Bloggen 283 dage. Navnet henviser til den mængde dage der var fra November måned og frem til min 40 års fødselsdag. Og noget med at tabe sig og sådan.  Men altså;

1. Der sker ikke rigtig noget på den vægtkonto
2. Jeg skriver derfor om alt muligt andet
3. Jeg skriver ikke engang særlig meget om fødevarer og økologi som jo interesserer mig en hel del - ganske enkelt fordi det er mere krævende at brygge en faktuel lækker tekst sammen - end fx at sige “hip hip hurran, jeg har fået et job og marken er grøn - det kan jeg se”

Så - nu er det tid til at smide det der dramatiske og svulstige - for ikke at sige tunge åg om - “Altså jeg skal så meget smide 25 kilo inden sommeren går på hæld og det er hele min blogidentitet bygget op om”  ”Åhh hold nu kæft” “Vægt det er noget man smider - ikke noget at tale om fra morgen til aften”

Fresh start